Ergonomi kursus til Massører, Fysioterapeuter, Kropsterapeuter og andre behandlere der arbejder ved en briks.
Kom af med dine smerter, ved at lære enkelte ændringer i din måde at arbejde på ved briksen.
De mest almindelige udfordringer som kropsbehandler er smerter i lænden og i håndled. Smerter i lænden skyldes dårlig arbejdsstilling og forkert indstilling af briks, hvor smerter i håndled skyldes dårlige teknikker.
I forbindelse med, at vi efteruddanner massører, til momsfritagelse og RAB, støder vi tit ind i massører som klager over at de har smerter i dagligdagen. Der er dem som har lært det rigtigt, men som har fået dårlige vaner og så er der andre der desværre har lært dårlige teknikker, og ikke haft fokus på arbejdsstillinger. Efter få ændringer forsvinder deres smerter.
Vi synes det er ærgerligt, at mange har en opfattelse af, at man ikke kan arbejde som fuldtidsmassør, fordi det er for hårdt fysisk. Vi hører folk udtale at man maks. kan massere 3 timer dagligt eller maks. 3 dage om ugen. Vores holdning er, at det er et spørgsmål om ergonomi, da det er sundt at bruge sin krop, så længe at man gør det rigtigt.
På kurset ser vi på alle deltagers nuværende arbejdsstilling og teknik, hvorefter vi øver de korrekte teknikker. Derudover vil vi lave Qi gong øvelser for at få forståelsen for god bevægelse, som vi derefter overfører til brug ved briksen.
Det er vigtigt at man møder op med en åbenhed for at lære nyt og ændre sine gamle vaner.
Adgangskrav
Dette kursus er for alle kropsbehandlere f.eks. Massører, Fysioterapeuter og kropsterapeuter mv.
Kursusdatoer:
Dette kursus er et endags kursus.
Næste kursus er Torsdag d. 7. November 2024 kl. 17-21
Pris kr. 750,-
Underviser: Susan Wichmand skoleleder på AM Academy.
Uddannet Lægeeksamineret Fysiurgisk Massør, Sportsmassør og Stolemassør med efterfølgende kurser i idrætsskader, Triggerpunkter, Teknikker mod hovedpine o.m.fl. Susan underviser også i anatomi og den praktiske del af massøruddannelsen. Susan har som ung dyrket Jiu Jitsu, hvilket har givet hende en naturlig god ergonomi ved briksen. Susan er derudover dommer ved DM & VM i massage.
Susan: ” Jeg tror, at grunden til jeg selv altid har haft en god ergonomi er fordi jeg har dyrket Jiu Jitsu som ung. Jeg bruger bevægelsesmønstrene fra Jiu Jitsu i min hverdag, og kombineret med de rigtige teknikker for hænderne, har gjort at jeg aldrig har haft problemer med at arbejde som fuldtids massør”