fbpx

RAB & Momsfritagelse

Læs mere om forskellen, generelle regler og lektionsfordeling for RAB og momsfritagelse.

Hvad er forskellen på RAB & Momsfritagelse? 

Ønsker du en professionel karriere som behandler, anbefaler vi at man bliver registreret Momsfritaget Alternativ Behandler – og eventuelt også RAB. Dette er begge officielle registreringer, som kan optimere din indtjening og konkurrencesituation.

Hvorfor anbefaler vi RAB & Momsfritagelse?

Der forligger ingen officelle krav om, hvad det principielt kræver at være og blive massør. Ligeledes er titlen ‘massør’ ikke beskyttet. Dette kan gøre det svært for potientielle klienter at identificerer dygtige massører og finde massage/behandling af høj kvalitet.

Dette har hhv. Sundhedsstyrelsen og SKAT forsøgt at imødegå med disse officelle registreringer. Således bliver det nemmere for potientielle klienter, at identificerer massører, som opfylder en række uddannelsesforhold og krav til god klinisk praksis. Ligeledes har klienter mulighed for at modtage tilskud til behandling, fra sundhedsforsikringer hos en RAB massør.

Har du svært ved at få overblik over regler, uddannelseskrav og registreringer?

Du kan være helt rolig – for du er ikke den eneste! Reglerne er forskellige, men har mange lighedspunkter og forveksles derfor ofte. Nedenfor beskrives regler og strukturer, som en professionel behandler bør forholde dig til:

RAB

RAB står for Registreret Alternativ Behandler og er dannet ved et samarbejde imellem sundhedsministeriet og sundhedsstyrelsen – hvortil brancheforeninger udsteder registreringen, på baggrund af specifikke uddannelseskrav, samt krav om god klinisk praksis.

Uddannelseskrav
Ønsker du at blive RAB Registreret skal du opnå 660 lektioner, fordelt på følgende fag:

  • 250 lektioner Primær behandlingsform
  • Undervisning i Basal sundhedslovgivning
  • Undervisning i Klinikvejledning
  • Undervisning i Psykologi
  • Undervisning i Anden alternativ behandling

Derudover forventes det, at du yder god behandling af dine klienter, samt varetager en god daglig drift. Du skal leve op til brancheforeningens regelsæt for God klinisk praksis, som kræver at du holder dig ajour med din viden og faglighed.

Fordele ved RAB registrering

  • RAB anses som en verificering af din kvalitet som behandler, da du udviser et højt uddannelsesniveau.
  • Du holder din kvalitet høj, ved kontinuerlig efteruddannelse.
  • Du kan modtage klienter som får tilskud til behandling af private sundhedsforsikringer.
  • Du kan modtage klienter som får tilskud til behandling af ‘sygesikring danmark’ (Dette gælder dog ikke for Massører, men for andre behandlere som eks. Zoneterapeuter, m.m.).
  • RAB giver mulighed for Momsfritagelse (Du skal dog være opmærksom på at det ikke er alle behandlingsformer, som kan momsfritages).

Ansøgning om RAB registrering 

Du skal kontakte din brancheforening og anmode om RAB Registrering. 

Læs evt. mere om procedurer for RAB Registrering på Dansk Behandlerforbunds hjemmeside →

Ønsker du derfor ikke at blive medlem af en brancheforening, kan du ikke opnå din RAB registrering.

Momsfritaget Alternativ Behandler

I følge momslovens §13, stk. 1 kan alternative behandlere (herunder massører) blive momsfritaget. Dette forudsætter at 2 betingelser opfyldes før du kan blive momsfritaget. Du skal opfylde specifikke Uddannelseskrav og Behandlingskrav.

Uddannelseskrav
Ønsker du at blive momsfritaget behandler skal du opnå 660 lektioner, fordelt på følgende fag:

    • 250 lektioner Primær behandlingsform
    • 200 lektioner Anatomi og fysiologi
    • 100 lektioner Sygdomslære og farmakologi
    • 100 lektioner Øvrig sundhedsfaglig undervisning
    • 10 lektioner Klinikvejledning

Alle fag, som ikke består af praktiske øvelser, kan tages via E-Learning, såfremt kvaliteten er tilsvarende kurser ved personligt fremmøde. I praksis vil det betyde, at alle fag kan tages via E-learning udbudt af en skole eller lignende uddannelsessted – på nær Primær Behandlingsform.

Der stilles krav om at alle fag skal afsluttes med en tilstedeværelseseksamen. Du har selv dokumentationskrav og har derfor ansvar for fremvisning af diplomer, hvorpå fag og antal af lektioner skal fremgå tydeligt (Dokumentationen skal være på dansk eller engelsk. Uddannelsesbeviser på andre sprog skal være oversat til dansk eller engelsk)

Behandlingskrav

Som momsfritaget behandler, vil du vurdere problemtikker og udføre behandlinger, med formål at behandle eller forebygge sygdom eller sundhedsmæssige uregelmæssigheder.

Fordele ved momsfritagelse

Du øger din indkomst uden at øge din arbejdsbyrde – Alså tjener du flere penge, ved den samme mængde arbejde (se eksempel nedenfor).

Eks. Du kan potentielt anvende differencen til at nedsætte dine behandlingspriser og herved gøre din forretning mere konkurrencedygtig. 

Ansøgning om Momsfritagelse

Du skal blot gå ind på virk.dk og ændre din registrering.

Kilde: SKAT – Regler for momsfritagelse.

Tjen mere ved at blive Momsfritaget Alternativ Behandler.

Lad os lege at du har egen klinik og din timepris for en behandling er kr. 600,-
Hvis vi antager at du er 100% booket giver dette i alt en månedlig omsætning på kr. 72.000,-

Lad os hertil lege at du har udgifter for kr. 12.000 / mdr. til hhv. husleje, indretning, håndklæder, olie, bookingsystem, økonomisystem, markedsføring, m.m. Dette giver et månedligt overskud på kr. 60.000,- som anvendes som udgangspunkt i nedenstående udregning;

Momsfritaget alternativ behandler udregning

Konklusion: For de samme arbejdstimer vil du tjene mere, hvis du opnår krav for Momsfritaget Alternativ Behandler, for med udgangspunkt i et overskud på kr. 60.000,- vil din skattepligtige indkomst vil stige med:

57.528 – 45.000 = 12.528 x 12 måneder =  kr. 150.336,-