Vores historie

 AM Academy er en af Danmarks ældste massageskoler. Søstrene Anita Søgaard og Mona Nylander stiftede skolen tilbage i 1991 som AM Massageskole, med en vision om at tilbyde landets bedste massøruddannelser.

I dag drives skolen under navnet AM Academy, af næste generation Susan Wichmand, som har været aktiv massør i mange år. Susan har bl.a. været massør ved sportsarrangementer og fast massør hos flere firmaer her i blandt Ilse Jacobsen – Hornbæk, som hun stadig er personlig massør for. Derudover har Susan været massør ved Koncerter i København for bl.a. Duran Duran og Lou Reed. Susan har lavet materiale til artikel i BT om hovedpine og været i Go’ Aften Danmark med samme emne.

Vores mission er at tilbyde undervisning af højeste kvalitet. De bedste undervisere vil levere kreativ og inspirerende undervisning, samt den nyeste viden indenfor massage terapi og muskulære behandlingsmetoder. Vi ønsker at højne kvaliteten i faget, samt kæmpe for mere anderkendelse ved bl.a. at arbejde for at man kan få tilskud til massage gennem Danmark og at læger kan henvise til en massør. Der arbejdes på disse områder gennem Dansk Behandlerforbund som skolen er medlem af, og skolens Leder Susan sidder i bestyrelsen af.

Hos AM Academy er undervisningen altid inspirerende. Holdene laves ikke større end at alle eleverne kan prioriteres, således tages der højde for alles indlæringsveje (lær bl.a. at huske anatomien med sjove remser).

Vores mål er at sikre at du får en brugbar praktisk uddannelse samt de bedste kvalifikationer, så du i fremtiden vil tilbyde massagebehandlinger af højeste kvalitet, enten som ansat eller selvstændig massør.

Siden starten har en massør uddannelseren hos AM Academy, tidligere AM Massageskole, ført til jobs som Sportsmassør og Fysiurgisk Massør hos bla. badminton landsholdene, FCK og Brøndby IF, Team Danmark, cykelholdet CSC, indenfor firmamassage og mange andre steder. Herudover har AM Academy leveret massører til flere events f.eks. Zulu TV produktion og Coca Cola Zero event. Det netværk vi har opbygget gennem årene, gør at vi også fremover formidler mange jobs som massør til elever fra vores skole.

Vi tilbyder også efteruddannelseskurser til Massører, da vi mener  det er vigtigt hele tiden at opdatere sin viden indenfor faget og få ny inspiration og sparring til sine behandlinger.

På vores uddannelse og efteruddannelse/kurser vil du som undervisere møde Fysioterapeuter, Kiropraktorer, medicinstuderende og erfarne Lægeeksaminerede Fysiurgiske Massører. Ved en uddannelse hos os har du faste undervisere på hovedfagene, og eksterne undervisere i bifagene, som alle har stor ekspertise indenfor det område de underviser i. Skolen har også tilknyttet en læge, der har godkendt undervisningsmaterialet og er censor ved den teoretiske eksamen og som også underskriver eksamensbeviset.

am.academy.take.a.break.spa

TAKE A BREAK Spa

I april 2017 åbnede Susan en stor skønhedsklinik i den nye bydel Carlsbergbyen, samt en klinik i Magasin Du Nord i 2019. Her tilbyder vi alt indenfor pleje af krop og ansigt, herunder selvfølgelig massage.

Du kan læse mere om TAKE A BREAK Spa her

Ofte stillede spørgsmål

Kan jeg få arbejde som massør, efter endt uddannelse?

Ja. Jobmulighederne er vældig gode.
AM Academy får mange henvendelser fra kiropraktorer, fysioterapeuter, helsecentre m.fl. som søger massører som er uddannet på AM Academy. Vi yder den service at videreformidle disse opslag på vores interne sider.
Selv håndplukker vi de dygtigeste elever og tilbyder dem jobs på skolens søskende-klinikker:

  • AM Klinik i Kongens Lyngby.
  • TAKE A BREAK Spa i Carlsberg Byen (København V).
Er der en aldersgrænse?

Nej. Vi har haft elever i alle aldre.

Skal man have nogle forkundskaber indenfor massage?

Nej. Det er ikke nødvendigt at have forkundskaber indenfor massage. Hver hold laves ikke større, end enhvers indlæringsvej kan prioriteres af vores kompetente undervisere. På den måde påtager vi os ansvaret for at vi ikke taber nogle på halvvejen.
Har du til gengæld forkundskaber, er der det færre lektier til dig.

Er der nogen udgifter udover uddannelsesprisen?

Nej. Alt materiale er inkluderet i prisen. Dog har vi produceret et par trænings DVD´er og nu også en “lydbog” med teorien, som en ekstra service i tilfælde af ordblindhed.
Dette er dog valgfri om man ønsker at tilkøbe eller ej.

Kan jeg have fuldtidsjob imens jeg tager massøruddannelsen?

Ja. De fleste af vores elever har fuldtidsjob ved siden af. Du vælger selv om du ønsker at starte på dagshold, aftenhold eller weekendhold, på den måsde kan du tilpasse udannelsen til din hverdag.

Kan jeg blive momsfritaget efter endt uddannelse?

Ja! Du skal bruge 660 lektioner fordelt på forskellige fag for at blive momsfritaget.

Hos AM Academy har vi i sammensat et momsfritagelses kursus, hvor vi har organiseret moduleropbygget tournusforløb, som du kan tilmelde dig for at blive momsfritaget.

Se mere her: Momsfritagelse af alternativ behandler.

Bliver jeg “Lægeeksamineret Massør”?

Ja. AM Academy har tilknyttet en læge, som har godkendt vores materiale, og som er censor ved vores teoretiske eksamener.

Tæller AM Academys uddannelser som RAB timer?

Ja. Alle uddannelsestimerne tæller som RAB timer. Dette gælder også de fleste af vores kurser – dette kan dog variere.

Hvilken Massageskole skal jeg vælge?

Vi har ingen grundlag for at vurdere undervisningen på andre skoler, men da mange nye skoler starter op på kort tid, og må efterfølgende lukke ned igen, samt efterlade elever som har betalt, men ikke fået en uddannelse. Derfor anbefaler vi at man vælger en skole, som har eksisteret i mange år, hvilket AM Massageskole har (siden 1991). Når du senere skal søge job som massør, så er det en stor fordel at komme fra en anerkendt skole med et godt renommé. Normalt bør man være på vagt, hvis noget er gratis, da man som regel får, hvad man betaler for, derfor bliver prisen på uddannelsen her mange tusinde kroner dyrere end hos os, ingenting er desværre gratis. Man skal også huske på, at mange skoler markedsfører deres måde at undervise på, som den eneste rigtige, og det er også i orden, men nogen nedvurderer også undervisningen på andre skoler, det synes vi, at man skal afholde sig fra. Et eksempel er om den praktiske undervisning skal foretages af fysioterapeuter. Lad os slå fast at en fysioterapeut har en rigtig god uddannelse og teoretisk viden, men det er alment kendt, at de stort set ikke masserer mere, men bruger andre teknikker, og det er lige netop hvad vi gør her på skolen, hvor vi har fysioterapeuter til at undervise i disse teknikker bl.a. triggerpunkter, ligesom vi har kiropraktorer til at undervise i det, de er bedst til.

Hvorfor er vores uddannelser lidt dyrere?
For os er en dygtig massør, en der har styr på sin teori samtidig med at personen er dygtig med sine hænder. Dette fås ved at lærer om kroppens systemer, musklernes virke og forståelsen for sammenhængende i kroppen. At kunne mærke sig frem til problemer, kende løsningen og lave et behandlingsforløb. Alt dette tager tid at lærer, hvorfor vores uddannelse er længere end de fleste. Vi har gennem de 30 år vi har eksisteret udviklet en uddannelse der rummer disse elementer og optimere hele tiden for at kunne levere de bedste massører til branchen. Vi udvikler løbende på vores undervisningsform og materiale hvilket kræver resourcer.
– En længere uddannelse med kvaliteten i top koster lidt mere.