E-Learning Sygdomslære og farmakologi

Læs 100 lektioner sygdomslære og farmakologi via E-learning

Tilmeld Kursus

E-Learning Sygdomslærer og farmakologi.

Kurset giver dig mulighed for at lære om nogle af de mest udbredte sygdomme i samfundet (folkesygdommene) og sygdomme med særlig relevans for behandlere. Kurset består af 100 timers studie og tilbydes som E-learning, hvor eleven læser efter en vejledende plan for hvert emne. Sideløbende tilbydes personlig assistance fra underviser via AM Academy Intranet og der afholdes et e-learningsforum én gang om måneden, hvor underviser tilbyder hjælp på AM Academy.

Emnernes indhold vil oftest være helt ny viden, men bygger i særdeleshed oven på din viden om anatomi og fysiologi. Sygdomslæren (læren om sygdomme) er inddelt i emner efter hvilket organsystem sygdommene tilhører. Hvert emne afsluttes med en kort emnetest, som skal gennemføres og bestås inden eleven kan tilmeldes eksamen. Testen består af 10-20 spørgsmål til det pågældende emne og er tidsbegrænset. Kurset afsluttes med en skriftlig tilstedeværelseseksamen som afholdes på AM Academy. Den vil bestå af kortsvarsspørgsmål og multiple choice spørgsmål.

Undervisningsmateriale

Kurset er bygget op omkring 3. udgave af bogen ”Hånden På Hjertet – Sygdomslære” af Arne Lykke Viborg og Annette Walsøe Torup. Ved køb af bogen erhverves samtidig en kode til en i-bogs version af bogen, som giver gode muligheder for at læse mens man er på farten. I-bogen indeholder en digital udgave af hele bogen, notesbog til egne noter, mulighed for at overstrege tekst og søgefunktion. Bøgerne kan bl.a. købes hos www.saxo.dk, men søg gerne lidt rundt på nettet, da f.eks. 2. udgave kan findes brugt. Ønsker man udelukkende at erhverve sig i-bogen, kan denne købes her.

E-Learningsforum

Hver første torsdag i måneden vil der være mulighed for at bruge en aften med andre elever og en underviser på AM Academy. Vi kalder denne dag ”E-learningsforum” og den skal fungere som en mulighed for sparring med de andre elever, samt hjælp til emner i anatomi og fysiologi. Det er også muligt at tale med andre elever om læse- og noteteknik eller bruge tiden på at læse eller lave en emnetest, hvis man ønsker ro til dette.

Det understreges hermed, at der ikke nødvendigvis er tale om undervisning og at det ikke er obligatorisk at møde op. Det kan blive nødvendigt, at eleverne skal informere underviser om de emner de gerne vil have hjælp til, inden e-learningsforummet afholdes, så underviser kan være bedst muligt forberedt og evt. kan forberede en egentlig undervisning i et ønsket emne. I så fald informerer underviser om dette i forvejen.

Efter endt E-learning Sygdomslærer og farmakologi forventes det at vi har lært dig følgende:

  • Beskrive hvad sygdom er, ud fra en forståelse af kroppens homeostatiske forhold
  • Definere cellers kompensatoriske mekanismer overfor forskydninger i ligevægten
  • Definere de begreber, der anvendes i sygdomslæren, til at beskrive hver enkelt sygdom
  • Beskrive sygdomsprocesser forårsaget af immunforsvaret og inflammatoriske reaktioner
  • Beskrive ætiologien bag de fleste cancersygdomme, samt benævne de væsentligste karakteristika og de hyppigst forekomne cancersygdomme
  • Redegøre for udvalgte livsstilsfaktorers påvirkning af kroppen
  • Definere og beskrive folkesygdomme, samt udvalgte sygdomme i de enkelte organsystemer, herunder;
      • Respirationssystemet, kredsløbet, blodet
      • Huden, fordøjelsessystemet, nyrer og urinveje
      • Nervesystemet, hormonsystemet

Færdigheder

  • Genkende normalt forekommende sygdomme i befolkningen.
  • Anvende sygdomslæren som en del af vurderingen af behandlerens plads i et sygdomsforløb.
  • Anvende viden om livsstilsfaktorer, og de forebyggende effekter for udvikling af sygdom, til at;
      • Genkende og tilskynde hensigtsmæssig livsstil hos tredjepersoner.
      • Genkende og informere om uhensigtsmæssig livsstil hos tredjepersoner.

Målgruppe

E-Learning kursus i sygdomslærer og farmakologi henvender sig til alle alternative behandler. Det er derfor ikke et påkrav at du er uddannet massør for at tilmelde dette kursus.

Pris kr. 3.000,-

Underviser: Charlotte Wichmand
Charlotte er uddannet Læge og arbejder til hverdag i hospitalsvæsenet. Hun er også  uddannet Lægeeksamineret Fysiurgisk Massør fra AM Massageskole i 2016. Charlotte opdatere løbende skolens undervisningsmateriale i Fysiologi, og har udarbejdet e-learning modulerne Anatomi/Fysiologi og Sygdomslærer. Hun underviser i Fysiologi på Trin 1 & Trin 3. Ifølge Charlotte er hun ”Motiveret til at oplyse og formidle viden om kroppens fantastiske egenskaber og designs til elever der har valgt at arbejde med kroppen i fokus”.

Læs om skolens undervisere →

charlotte wichmand